lørdag, februar 16, 2008

Mord på Sydlige Tenerife

Sydtenerife rystet over familie mord i Adeje.

Ligen af en kvinde og to børn ble igår fundet med tydelige tegn på vold i den lille bydel "Los Olivos", beliggende i Costa Adeje. Kvindens samlever af italiensk herstamning blev fundet død på gaden efter tilsyneladende have kastet sig udover balkonen på 2. sal.

Guardia Civil modtog et alarmerende opkald om en mand, der havde kastet sig udover balkonen på anden sal og efter hurtigt at være kommet frem til gerningstedet, fandt de manden uden liv på gaden, hvorefter de gik ind i ejendommen og bankede på døren til lejligheden. Da ingen svarede, slog de døren ind. Lejligheden var fyldt med blod og de fandt tre lig: Sophie de Roeck, 43 år gammel og belgisk statsborger og hendes to børn, en pige på bare 4 år og hendes søn på syv.

Faderen, identificeret som, Pascuale Ferrato på 49 år, er ifølge Guardia Civil hovedmistænkte i sagen. Teorien er at Pascuale Ferrato, af en hidtil uvis grund, har slået sin kone og deres to børn ihjel, hvorefter han begik selvmord ved at smide sig ud over balkonen.

På billedet øverst til venstre kan man se liget af Pascuale Ferrato blive ført ind i ligvognen. Nedenunder til venstre det spanske tekniske politi lave undersøgelser. Det sidste billede nederst til højre viser delvist liget af Pascuale Ferrato.

Hele Sydlige Tenerife er rystet over den brutale begivenhed. Noget vi slet ikke er vandt til hernede. Der har været temmelig mange sager hernde med hustruvold, men sjældent, har vi været vidne til noget så uhyggeligt som dette.

Ingen kommentarer: