4 dage med kalima vind er nok.
Nu har vi de sidste 4 dage haft, det man hernede kalder Kalima Vind. Kalimaen er en vind, der stammer fra Sahara og tager en masse fint sandstøv med herover.
Sandstøvet lægger en fin hinde på himlen, hvilket betyder at varmen
holdes inde og temperaturen derfor stiger. Det at temperaturen stiger er
ikke ubehageligt, men det meget fine sandstøv gør at alt, simpelthen alt bliver møgbeskidt. Det trænger ind i alle kroge og det er komplet umuligt at få bugt med.
Samtidig er der mange der bliver syge af Kalimaen. De indfødte siger at vinden bærer vira med sig fra Afrika. Om det er sandt eller ej, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan se at mange går med influenza lignende symptomer hver gang vi har Kalima.
Jeg synes at vinden denne gang er kraftigere end normalt og mange både har da også valgt ikke at gå ud i disse dage. Det er en smule ubehageligt at gå rundt ved strandpromenaderne, idet vinden blæser sandet op fra stranden. De dage vi har haft med Kalima har da også kunnet ses i gadebilledet, hvor der har været meget få mennesker at se.
Imorgen skulle det aftage igen. De har lovet at onsdag og torsdag skulle blive nogle gode dage, hvorefter vi igen skulle få dårligt vejr og meget vind. :-(
tirsdag, januar 22, 2008
KALIMA PÅ TENERIFE
Posted by
en almindelig mand
at
1/22/2008 03:49:00 AM
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Se mere om vejret og vejrprognoser for tenerife på www.altomtenerife.dk/Vejrbillede.html
Send en kommentar